HOLD-BOOKING


Smartphone online booking

 
Børn i TOPFORM Udskriv Email

Fitness for børn
Før i tiden foregik meget af børns fritid med udendørsaktiviteter og leg i samvær med andre børn. I dag bruger børn meget tid foran tv´et og computeren.
Hvert 5. barn i Danmark er i dag overvægtig og tendensen går stadig i den forkerte retning. Koncentrationsbesvær og dermed manglende indlæringsevne i skolen, er en direkte konsekvens af forkert kost og manglende aktivitet i hverdagen.
Det vil Topform gerne være med til at gøre noget ved, så hvorfor ikke lade dine 7-13 årige børn deltage på vores børnehold, mens du selv tager en tur på løbebåndet, eller på spinning-cyklen?


Hvorfor skal mit barn dyrke motion?
Alle har brug for at holde sig i form – både børn og voksne! Starter man tidligt, er det lettere at få gode vaner, der holder resten af livet, men det skal være sjovt og rart at træne og komme i god form, så derfor er undervisningen tilrettelagt, så alle kan følge med - også de overvægtige.
Man konkurrerer med andre ord, ikke mod andre end sig selv og man bliver ikke ”målt” ifht andre – kun imod sig selv. Fokus er rettet mod at barnet skal have succesoplevelser overfor sig selv, selvom han/hun måske ikke er den stærkeste eller hurtigste på holdet.

Der er mange fordele ved børnetræning:
At fremme vægttab samt forebygge uønsket vægtøgning, øget kondition og fysisk velvære, at få en naturlig appetit-regulering, at øge barnets selvværd og selvtillid, succesoplevelser med fysisk aktivitet, større overskud i hverdagen og dermed bedre indlæringsevne i skolen, Større overskud i forhold til hverdagens krav, at give dit barn mulighed for at etablere nye sociale relationer, at reducere risikoen for bl.a. sukkersyge, ledsygdomme, forhøjet blodtryk samt hjerte/kar-sygdomme, længere levetid…

Er det sundt for børn at træne?
Det har indtil for få år siden, været en udbredt opfattelse, at børn og unge ikke måtte dyrke fitness, før de var udvoksede. Men nyere international forskning viser tværtimod, at fitness træning er gavnligt for børn og unge - hvis den gribes rigtigt an.
Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden også, at alle børn og unge bør være fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen. Mindst to gange om ugen skal de lave noget, der fremmer og vedligeholder kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed.

Hvordan får jeg mit barn i gang?
En god måde at motivere sit barn til fysisk aktivitet, er selv at være aktiv. Gør det eventuelt til noget familien er fælles om, så I kan tage af sted sammen.

Hvordan foregår træningen?
Træningen foregår på lukkede hold 2 gange/uge af 1 times varighed og vil primært foregå i vores gymnastiksal med en masse forskellige styrke- og konditions-relaterede øvelser.
For dem der ønsker det, laver vi, inden man starter på holdet, en analyse af barnets sundhedstilstand, så man kan se hvilke fremskridt barnet gør. Det foregår ved at vi laver en konditest, vejning, fedt-procent måling og evt. nogle styrke- og udholdenheds-tests.
Deltagerne vil hele tiden være under kyndig vejledning af vores dygtige og veluddannede instruktører, så vi forebygger skader og sikrer, at børnene laver øvelserne korrekt. Desuden er det instruktørens opgave at sikre, at børnene får en varieret og alsidig træning, og at det altid bliver en god oplevelse at træne i Topform.

Hvordan kommer vi i gang?
I ringer og booker en tid til en uforpligtende snak med en træner i Topform. Her bliver I vist rundt i centeret og så tager vi en snak om hvordan hele træningsforløbet er skruet sammen.
Barnet har også mulighed for at prøve at deltage helt gratis i en uge, for at få en fornemmelse af hvad det hele er for noget…



Aktiviteter på børneholdet

Intervaltræning
Her kommer pulsen virkelig på overarbejde. Vi veksler mellem forskellige stationer, hvor vi bokser, laver mavebøjninger,  træner med vægte, bolde og elastikker.
Mellem stationerne holder vi pulsen oppe med løb, sjipning, step osv.

Spinning
Vi tager en tur på de specielle spinning-cykler. Vi får pulsen op, men har det alligevel rigtig sjovt. Nogle gange kører vi med vores avancerede puls-system, som efter timer, fortæller hvor mange kalorier man har forbrændt og hvordan ens puls har ligger gennem timen.

Udendørsaktiviteter
Når vejret tillader det, tager vi af og til en løbetur, eller en tur på rulleskøjter udenfor. Måske finder vi på noget helt andet… :o)

Bold & balance
Efter opvarmning laver vi forskellige styrke- og balance-øvelser på de store bolde

”Push”
Vi tager en let gang ”Push”, hvor vi med vægtstænger med lette vægte, laver forskellige øvelser for hele kroppen.

Mave/ryg
Intensiv mave og ryg-træning

Stikbold, høvdingbold, udendørs rundbold og løb og hel masse andet. Kun vores fantasi sætter grænser for hvad I kan blive udsat for og til advarsel, så har vi en livlig fantasi her i Topform…

Fælles for alle hold er at legen er i fokus, så der er ikke nogen der skal være bange for at de ikke kan følge med…

Alle timer startes med opvarmning i kredsløbslokalet, hvor alle cykler og løbebånd etc. Står og afsluttes med udstrækning…


Hvordan kommer du i gang?
Du ringer på 75 92 51 92 éller sender en
mail og booker en tid til en uforpligtende snak med en træner i Topform. Her bliver I vist rundt i centeret og så tager vi en snak om hvordan hele træningsforløbet er skruet sammen. Du er også velkommen til at komme ud at prøve en gratis time på holdet, inden du beslutter dig for at melde dig ind. 


Hvad koster det?
Prisen er kun Kr. 199 pr. måned


Meld dig til Topforms børnehold og få masser af nye venner og mere energi i hverdagen!


Til forældrene:

Hvis børnene hidtil har været grunden til, at du ikke træner i et motionscenter, så er der nu ikke længere nogen undskyldning Wink


Download hele artiklen om
Topforms børnehold her...

 

 

 



Add your comments